Forsidebilled af bogen "Kvindevisdom"

 

Bogen kan købes hos: www.Naturkost-odense.dk

Kvindevisdom handler om visdom på det jordnære plan. Den visdom som kommer til os efter et langt liv. Bogen handler ikke om kvindevisdom på et videnskabeligt og intellektuelt plan, men om overgangs-alderens indvirken på godt og ondt.
Fra en dagbogs optegnelser føres læseren igennem forandringens smerte blandet med håbet om, at komme ud på den anden side. I følger min søgen om lettelse igennem naturmedicin til gode input fra terapeuter, samt en vandring tilbage til barndommen. I det forjagede liv vi efterhånden alle fører, glemmer vi den viden som hvis vi lytter, hører og ser, giver visdom og indsigt. Små aha oplevelser kan give en indre visdom som ikke ses eller høres af andre, men har stor værdi for den der bevæges.

Billedet der pryder bogens forside er malet af forfatter: Hans Henning Harmer.
Jeg så billedet som en hule, jeg kunne gemme mig i, når livet blev for meget. Men så hørte jeg en stemme der sagde: "Nej du lille. Du skal komme ud". Det er så det, jeg øver mig på.



Kvindevisdom
Overgangsalder - ikke et tab, men en mulighed

En anderledes personlig beretning om oplevelser, følelser og tanker i overgangsalderen

Min erfaring med overgangsalderen (Dette er en mindre, revideret udgave af Kvindevisdom)

. Jeg vidste godt fra de kvinder jeg havde snakket med at der var noget der hed hedeture og jeg havde da også mærket lidt til det men jeg har altid troet at det fænomen hang sammen med at man på det tidspunkt i livet også var nået en alder hvor affaldsstofferne i kroppen havde nået et punkt hvor systemet prøvede at komme af med det igennem hedeture, huden er jo også et udrensningsorgan, så hvis jeg fik de problemer så var det bare med at tage en udrensningskur.

 Men ak, jeg blev klogere, jeg fik hedeture som ikke generede mig mere end at jeg satte mig for at finde ud af, hvad er det der sker, har det noget med affaldsstoffer at gøre eller hvad er det for noget med de hormoner, jeg har aldrig været den der let svedte, og det gjorde jeg heller ikke nu, det jeg oplevede var en indre varme så kraftig at jeg følte jeg blev drevet ud af min egen krop, men ingen skal drive mig ud af mit eget legeme, så istedet vendte jeg mig nysgerrig mod det der skete i mit indre.

Det der væltede mig da menses helt ophørte,var oplevelsen af en ændring rent fysisk, en forandring der skete på et døgn .Den ene dag faste bryster den næste dag ligger de nede i BHen, det var for meget for min forfængelighed, jeg kunne slet ikke forlige mig med min nye krop, for det var jo over det hele jeg kunne se forandring. Jeg har aldrig været bange for at blive gammel, ændringerne kommer jo umærkeligt hen ad vejen, sådan havde det da været indtil nu, men det her det var for meget, jeg var slet ikke forberedt på at ophør af menses ville give en så stor forandring fysisk fra den ene dag til den anden. 

Jeg begyndte at læse om menopause, og i en amerikansk bog skrevet af Amanda McQuade Crawford, Herbal Remedies for Women, beskriver hun hvordan
"When We no longer menstruate, we are said to hold that rythm inside us instead of giving it away every month. Her spirit asks that she open to new resources of support, inspiration and purpose."

Amanda beskriver hvordan hedeture styres af hjernen idet hypotalamus kontrollerer kropstemperaturen og østrogen niveauet. Nnår østrogen niveauet begynder at falde, sender hypotalamus nemlig en kemisk besked til hypofysen. Det får så den forreste halvdel af hypofysen til at sende follikel stimulerende hormoner til æggestokkene, og beder dem om at producere mere østrogen, men som vi går overgangsalderen i møde er alle kvindens æg brugt op og æggestokkene kan ikke modtage og forstå ordren oppe fra hjernen. Det er tid til nye instrukser fra "hovedkvarteret". Kroppens hormonelle system prøver frustreret at fortsætte med at produsere østrogen ved at overfalde hypotalamus med adrenalin for at hjælpe et mindre niveaue af østrogen på vej. Til gengæld provokeres æggestokkene i aktion. Alt dette påvirker hypotalamus´s temperatur i kontrolcenteret. Nu er kroppens termometerkontrol nulstillet på en lavere temperatur, lige som når man skruer ned for en radiator. Hjertet svarer på adrenalinens effekt på hypotalamus, hjertets slag øges i mere eller mindre grad, alt efter kvinden eller længden af hedeturen.

På dette tidspunkt involveres huden også. Blodårerne svulmer op lige under hudens overflade for at opnå fordampning, som på normal vis ved rødme og ophedning. Kroppen bliver opmærksom på alt dette virvar og tjekker for at se hvorfor kroppens temperatur er i ubalance.. Efter et stykke tid bliver kvindens krop træt af at lege denne leg. Den retunerer til oprindelig balance så hurtigt den kan og finder efterhånden frem til en måde hvorpå den kan finde fred med det lavere niveaue af østrogen i kroppen.

Hvis det hun skriver er rigtigt så burde man jo kunne bruge N.L.P. til at fortælle hjernen at der ikke er flere æg, og dermed eliminere hedeture. Jeg kunne godt tænke mig at vide om det kunne lade sig gøre,

Selv om jeg syntes at det var spændende læsning, så ændrede det ikke på det der var sket. Så efter et ½ år da jeg stadig havde det psykisk dårligt med min kropslige forandring, bestemte jeg mig for at nu måtte jeg gøre noget.

Så den 28 dec. 99 tog jeg på kursus i Solens Hjerte ,jeg var træt og stresset, jeg havde virkelig brug for nye impulser for at komme videre og ikke ende i bar selvmedlidenhed og centeret lå ikke længere væk end at jeg næsten kunne gå hjem. Jeg fik et dejligt værelse at bo i og om aftenen var der dans og bagefter let aftensmad.

Næste dag var der igen dans og en spørgen hinanden to og to, hvem er du. Det gik meget godt, jeg startede med en pige fra den gruppe jeg var i, jeg var lidt forundret over hvad denne lille leg skulle være godt for men, så skulle vi skifte partner og en ung høj fyr kom hen til mig, vi satte os ned og begyndte den lille ordleg. Jeg spurgte hvem er du, han svarede , en blomst, frustration, alderdom, opløsning, min krop, forandring. Han var som et spejl på min indre tilstand.

Jeg følte tryghed ved ham, hans øjne var som store kar jeg kunne flyde ind i, måske var det derfor han sagde lige de ord som ramte mig mest, smertede mest, men fordi jeg ikke ville bryde sammen vægtede hans ord til sidst så meget at de brændte min sorg over min krops forfald bort og jeg tænkte hvor er du et gammelt fjols, du er jo stadig den samme indeni.

Efter denne oplevelse ville jeg hjem. Jeg fortalte de andre hvad jeg havde oplevet og selv om de syntes jeg skulle blive så kunne de godt se på mig at det der var sket også betød et farvel for denne gang. 

Jeg havde lyst til at skrive om min oplevelse til Solens hjerte, fordi min erfaring siger at hvad jeg oplever er ikke enestående men noget som også sker for andre. Men først fik de en lille fantasi: 

                                                           "Forestil jer II søjler 

                                                           for enden af søjlerne er 

                                                           indgangen til en grotte, 

                                                          inde i grotten er et æg,

                                                           inde i ægget er spiren

                                                           til dit nye liv. 

 

 Inden i os alle er der et håb om en dag at få ord på det som optager os mest. Alle håber vi at få mod til at reflektere over livets fødsler, ikke de fysiske men de åndelige som går som en streng igennem os og hver gang der sker en fødsel, er det som Mesteren spiller på sin violin og tonen forplanter sig i kroppen og nærer hver en celle."


Min oplevelse i Solens Hjerte inspirerede mig til at skrive ovenstående fantasi. Jeg så det for mig, det kvindelige bækken, livmoderen som ikke mere er egnet til slægtens beståen men i sin nye funktion bliver det ultimative opløftende og med sin fornyende energi føder os.

Jeg tænker på de kvinder der måske oplever det samme som jeg. Er det jeg oplevede en af årsagerne til at kvinder i overgangsalderen tit bliver omtalt som psykisk ustabile, lettere hysteriske o.s.v. Jeg spør bare? "

Det der har undret mig mest er den angst som mange gribes af, hvor kommer den fra. Hedeture ved man udfra lægevidenskaben kommer fra et for lavt østrogen indhold i blodet, men min teori fra før jeg selv ophørte at menstruere, om at det er ophobning af affaldsstoffer der forsøger at slippe ud igennem huden har jeg ikke afprøvet fordi den måde min menopause startede på efterlod mig mere eller mindre lost, jeg havde ikke overskud til at faste og istedet prøvede jeg at finde ud af hvordan hele kirtelsystemet påvirker os i denne fase af livet og fandt ud af at den ændring der sker i hormonbalancen også er medvirkende til den vægt forøgelse som jeg selv og mange andre oplever i menopausen. De 8 kg. jeg har taget på sidder mest om livet, ret deprimerende hvis det ikke var fordi jeg har prøvet at være så langt nede i vægt at jeg foretrækker at være buttet fremfor at ligne et tøjstativ.

Men angsten som andre kvinder har fortalt mig om når jeg spurgte hvordan de har haft det med menopausen, så har den været så belastende, så psykisk en terror at jeg ved ikke hvad Vorherre har tænkt sig at det skulle gøre godt for. Men mit spørgsmål er så, udgår denne angst fra oplevelser, ting der er hændt os i livet.

  Jeg tror de fleste kender til begrebet "blokering" er det en sådan blokering gemt i sindet, kontrolleret af kirtelsystemet og ved dets ændring åbnes der op for en angst bag blokeringen der har ventet på at komme til orde. Ingen er i stand til at takle en sådan angst alene og de fleste vælger til sidst at indtage østrogen piller som lukker døren til angsten i. En veninde valgte det sidste for at slippe af med angsten. Hun fortalte mig at da hun startede med pillerne føltes det som om hun blev indhyllet af noget der ændrede hendes intensitet til hendes omgivelser, hun havde helt glemt dette indtil jeg spurgte hvordan hun klarede overgangsalderen.

  I hvert fald er det ikke angst der plager min tilværelse, og det kunne måske hænge sammen med at jeg har arbejdet meget med mit følelsesliv inden jeg kom i overgangsalderen. Det ville være interessant at høre fra andre hvordan deres erfaring er i dette her.

Der var en ung mand jeg kom til at snakke med under et besøg hos venner i København, hans bud på hvad der sker energimæssigt var at, før menopausen stiger energien nedad til forplantning og efter stiger den opad til kreativitet og åndeligt virke. Det lød ikke dumt for hedeture har det med at stige op til hovedet. Mit indtryk er at det er nemmere at snakke med mænd om det her, de er og kan være nysgerrige fordi problemet ikke bliver deres mens kvinder er mere tilbageholdende, enten fordi de ikke mener at det nogensinde kan ske for dem eller at det er kvindens lod og for ubehageligt at vedkende sig over for andre.

Skal jeg bare acceptere at vi er alle i samme båd, det kan jeg da ikke når mit indre siger at der findes en løsning. "Søg og du skal finde." Det positive i hele denne menopause problematik er at man tvinges til at vride sin hjerne, for hvordan kommer jeg videre, hvordan klarer jeg denne overgang uden at gå i stykker.

Jeg fandt hvad jeg havde brug for i bogen "The Power and Wisdom of Menopause" En af historierne i bogen er skrevet af journalist Bonnie J. Horrigan, der ved siden af sine studier af shamanistisk healing, skrev "Rosettas Garden". Historien lyder sådan her:

På et tidspunkt i et land tæt på her, levede en ung pige ved navn Rosetta. Hun levede et godt liv fyldt med livsglæde. Hun elskede sin mand, sine børn, passede sin familie. Hun ordnede haven, vævede, og tog omsorg af sin moder, gik på kirkegården og passede gravene til dem som var gået forud. Hun var lykkelig. Livet var godt. Når hun havde et problem, hvilket nogen gange skete, så besøgte hun en gammel kvinde som boede dybt inde i skoven. Sammen vandrede de så til en hellig plads hvor den gamle kvinde fortalte historier og så sang hun:"Hei ya, hei ya. No, na, na. Ya, na, na." Og efter et stykke tid forsvandt Rosettas bekymringer.

Og sådan gik dagene og årene gik. En morgen vågnede Rosetta med en ukendt følelse. Hun følte sig rastløs og underlig. Hvad er dette? sagde hun. Men der kom ikke noget svar. Senere på dagen da hun var ved at lave suppe syntes hun at se noget ud af øjenkrogen. "Hvad sker der?" sagde hun. Men da hun vendte sig var der ingen ting Den næste morgen var hendes mand syg med høj feber. Hun blev forskrækket og følte sig alene. Men så sagde hun: "Jeg vil gå til den gamle kone i skoven og spørge hende til råds. Hun vil vide hvad der skal gøres. Så hun løb dybt ind i skoven til den gamle kvindes hus." Hjælp mig gamle kone" ,sagde hun, "min mand er meget syg." Den gamle kvinde tog hendes hånd og ledte hende ind til den hellige plads. Sammen vandrede de i haven og den gamle kvinde sang, "Hei ya, hei ya. No, na, na. Ya, na, na.". Så greb den gamle kvinde dybt i sin lomme og fremdrog et bundt urter og sagde, " Gå hjem til din mand og lav te til ham af disse rødder og brød af denne hvede. Tag ham derefter med til hulen nede ved floden og lad ham sove der i tre nætter". Rosetta vendte tilbage til sin mand. Lavede te af rødderne og bagte brød til ham. Så tog hun ham med ned til floden, til hulen, og sagde at han skulle sove her i tre nætter. "Vil du ikke blive hos mig " spurgte hendes mand. "Nej" svarede hun selv om det pinte hende at forlade ham. Hun gik hjem, men var bekymret og urolig, men hun gik ikke ned til hulen. Endelig efter tre dage kom hendes mand tilbage, helt rask igen. Og livet gik videre og livet var godt.

Så en dag mens hun var ved at lave suppe troede hun at se noget ud af den ene øjenkrog. "Hvad er det?" sagde hun. Men da hun vendte sig var der ikke nogen. Nogle dage efter blev hendes søn syg. Han havde høj feber og kuldegysninger. *"Åh" sagde hun "Jeg må gå til den gamle kone i skoven". Afsted løb hun dybt, dybt, dybt ind i skoven, indtil hun fandt den gamle kvindes hus. Hun bankede på døren, som hun altid havde gjort og hun kaldt "Hjælp mig". Men der kom ikke nogen. Så åbnede hun døren og gik ind, "Gamle kvinde Hjælp mig." Men der var ikke nogen. Rosetta sank sammen på gulvet og begyndte at græde. Den gamle kvinde var væk. Uden hendes vejledning ville hun aldrig finde den hellige plads. Uden sangen ingen healing. Uden rødderne ville hendes søn dø. Men som hun sad og græd hørte hun et noget imellem sine tårer." Gå ned ad vejen, gå ned af vejen," hviskede stemmen. Rosetta kikkede ud af døren ind i skoven. Gå ned af vejen, helt alene. Hun havde aldrig før gået så dybt ind i skoven alene. Hvad kunne der ikke være af farer eller storme? "Nej" svarede hun "jeg kan ikke gå". Men stemmen , der lød som den gamle kvindes stemme hviskede "Gå ned af vejen." Rosetta stod op og gik ud af huset og ned af vejen. Efter hun krydsede floden kom hun til en smuk sølv vej. Og der, inde ved siden af vejen groede den mest smukke, mest duftende, gyldne rose. Hun havde aldrig set denne vej før men hun følte at den ledte til den hellige plads. Som hun gik på vejen jodlede en fugl højt i et træ "Enhver som kommer her må synge." sang den. Rosetta tænkte på den gamle kvindes sang og og huskede den dybt i sin bevidsthed, åbnede munden og sang "Hei ya, hei ya. No, na, na. Ya, na, na." Men istedet for at lyde smukt lød det skruk. Så hun plantede begge ben fast i jorden, tog en dyb indånding, åbnede munden og prøvede igen, og denne gang tænkte hun healing, hun tænkte på sin søn og hans pine og hvad han havde brug for, og på hans sjæl, og hun sang "Hei ya, hei ya. No, na, na. Ya, na, na." Og sølvvejen åbnede sig

. Der var tre mulige veje. En førte mod øst, hvor solen stod op. En førte mod syd, hvor solen snart var væk, og en ledte mod vest, hvor solen var begyndt at gå ned. Som hun stod der og vurderte hvilken vej hun skulle gå, troede hun at se noget ud af den ene øjenkrog, men da hun drejede sig mod vest var der ikke noget. Rosetta bestemte sig for at gå mod vest. Men som hun gik kikkende efter rødder og hvede begyndte hun at blive bange. Hvad var det hun var ved? Solen var ved at gå ned og natten var tæt på, skyggerne tog form. Hvad havde hun gjort? Pludselig, lige med et snublede hun og faldt. Hun fik samlet sig selv op og børstet af da hun så, at det hun var faldet over var en knogle. Snart fandt hun flere knogler intil der var et helt skelet af en ung kvinde. Hun huskede hvordan det var for mange år siden at være ung, smuk og fuld af liv. Hun blev bedrøvet over at hun aldrig ville blive så ung igen. Og en tåre faldt fra hendes øjenkrog. men værende den hun var, vidende at hun skulle aldrig mere have hvad engang var, kun hvad der kom her og nu. Rosetta begravede knoglerne. Og som hun gav knoglerne tilbage til jorden, en anden tåre faldt fra hendes øje. Og endnu en tåre faldt, mens hun gav knoglerne tilbage til jorden.

Snart efter, på den plads hvor hendes tåre faldt, begyndte en have at gro. Og der groede rødder, og der groede hvede som hun behøvede til sin søn. Rosetta samlede rødder og hvede og vendte hjem. "Jeg vil lave te og jeg vil lave brød, og jeg vil synge for ham så han vil sove en healende søvn" sagde hun. Men så tænkte hun "Hvem er jeg, at jeg tror jeg kan gøre dette. Hvem er jeg, at jeg tror jeg kan heale? Helt ærligt, hvem er jeg?" Med disse tanker kikkede hun sig omkring, men den gamle kvinde var ikke at se. Så kom der ud af skoven fire hjorte. Hver bar et spejl som de lagde for hendes fødder. Hun samlede det første spejl op og kikkede efter spejling. Hun havde ventet at se en ung pige eller en moder kramme sin søn, men hvad hun så, var en død rose. Hun troede ikke sine egne øjne og samlede det andet spejl op og hvad hun så var en død rose. Og hun samlede det tredje spejl op og hvad hun så var en død rose. Hun begyndte at græde. Det fjerde spejl lå på jorden. Som den hun var, mens tårerne faldt, tænkte hun på sin søn der lå syg med feber og kuldegysninger. Så hun lukkede sine øjne, åbnede sit hjerte og sang "Hei ya, hei ya. No, na, na. Ya, na, na.". Men hun sang ikke for sin søn. Ikke endnu. I denne time sang hun for sig selv at hun måtte være modig, at hun måtte sove tapperhedens søvn. Da sangen var ovre åbnede hun øjnene og kikkede i de fire spejle. Denne gang så hun igennem spejlene gennem hendes egne øjne. Og derefter så hun gennem sin søns øjne, og hun så gennem sin mands øjne, og hun så gennem sin moders øjne. hun så igennem landsbyens øjne, og hun så igennem hendes lands øjne og hun så gennem verdens øjne. Og spejlene splintredes i hendes hænder for hun havde ikke længere nødig at se i dem. Hun skyndte sig hjem igennem skoven, igennem natten, hjem til sin søn. Og hun lavede te til ham fra rødderne og brød fra hveden og hun sang den healende sang så han sov den healende søvn. Og Rosetta lagde sig ved sin mand, som lugtede af hulen ved floden og hun lukkede sine øjne. Og i hendes drømme gik hun i haven og plantede en gylden rose, og i hendes liv voksede en rose. Og livet gik videre, og livet var godt.

Det er en historie, som for mig fortæller om udvikling samt tro og håb i livets faser. Om vores egen indre vise kvinde. Der var andre historier i bogen som måske kunne siges at være mere fyldestgørende omkring emnet "overgangsalder" og alligevel var det denne lille historie der berørte mig dybt og gav ro i sindet.

Det forunderlige i denne fase er det man "tilfældigt" kommer i kontakt med, som da jeg blev gjort opmærksom på at man kunne få foretaget en krystalanalyse ved at sende en blodprøve til et firma i Tyskland. Det måtte jeg prøve. Jeg stak mig i fingeren og lod blodet opsuges på en filterpose som så blev sendt afsted. Jeg var spændt på hvad de fandt ud af. Endelig kom svaret og ud fra analysen blev jeg anbefalet 7 homøopatiske remedier som alle går ind på kirtelsystemet. Efter 10 dages brug er mine hedeture forværret, jeg har følt mig klam i huden og jeg har haft svært ved at sove fordi underlaget brændte mod huden så jeg har ligget og flyttet frem og tilbage på lagenet for at finde en kølig plet. Til gengæld er det første gang jeg oplever en forværring ved at tage homøopatisk medicin.

Jeg har også lige fået opfrisket hvorfor det er bedst at tage homøopatiske dråber i lidt vand. Hvis dråberne tages direkte i munden får alkoholen slimhinden til at trække sig sammen og derved mindskes optagelsen, men med bare lidt vand optager slimhinden i munden medicinen optimalt. Det er logik for høns.

Jeg har ellers været nervøs for at mine grå celler var ved at gå til grunde, jeg fik nemlig en oplevelse på mit arbejde hvor jeg nærmest iagttog at jeg stod og talte med en kunde, og ikke kunde finde ord for det jeg ville sige, min hjerne var som et hvidt papir hvor bogstaverne er faldet ud. Det skete et par gange mere i den uge, og jeg begyndte at spekulere om det kunne have noget at gøre med nogle injektioner som jeg tog, og som jeg havde fuldført i 7 uger, og nu skulle holde 1 uges pause. Jeg lod tvivlen komme til orde og holdt i stedet pause i 2 uger. Nu har jeg det godt igen og er så begyndt i dag på de næste 7 uger. Jeg skal jo hele tiden vurdere, når jeg er i denne fase og føler noget er bleven problematisk for mig, handler det om stress, handler det om forkert tilskud, eller medicin, eller er det naturens gang, hvordan kan jeg forebygge.

Ved at snakke med forskellige mennesker om menopausen får jeg nye indput som feks. fra Ove, som ikke er i tvivl om at kvinders problemer i menopausen skyldes at de ikke bruger sig selv. Han mener at hedeture er en enegi som indfinder sig i klimakteriet fordi vi ikke har lært at lytte, ikke forstår at nu er det tid at foretage sig det, gøre det som du selv brænder for, men for mange er der kun ønsket " få det væk " så deres liv kan gå videre uantastet. En kvinde som jeg fortalte dette til kunne berette at hvor hun netop nu i en lang periode havde været meget optaget af noget, ikke havde været besværet af hedeture, så måske er der noget om snakken.

 

Jeg har været til et foredrag med Læge Birgit Aalborg Funch om Autosanguis-terapi, hvilket på dansk betyder egenblods behandling. Hun fortalte om Arndt-Schultz-princippet som siger at svag stimulering puster til livskraften - middelstærk stimulering fremmer livskraften - stærk stimulering svækker livskraften og meget stærk stimulering ophæver livskraften.

Hun forklarede de to sidste principper med at sluger man et helt glas piller så er det en meget stærk stimulering der for det meste fører til døden, mens en stærk stimulering kan illustreres ved de kvinder der får tilført hormoner i overgangsalderen, det medfører at de ikke udadtil har symptomer på overgangen men inde bagved sker der et forfald fordi det der endnu kan bidrage med et tilskud bliver ineffektiv ved denne hormontilførelse og går død.

Det gav mig stof til eftertanke. 

Sidste weekend var vi så til helsemesse i Forum, der var et firma Arcon som solgte tofu piller mod overgangsproblemer, Så nu får vi se om de virker. Efter 2 kapsler om dagen i 14 dage var mine hedeture helt væk, så gik jeg ned til 1 om dagen ,har så glemt det et par dage ,tog dem igen glemte igen en dag og fik så en enkelt reminde og passer nu på at tage 1 hver dag. Nu skal jeg så bare have fat i firmaet så jeg kan få nogle flere.

Men hedeture er en ting noget andet er hold i nakken. Jeg havde ligget forkert, det kunne jeg tydeligt mærke i min nakke og skuldre. Jeg tog hen til kiropraktor Løve Madsen og fik en behandling. Han kunne godt forstå jeg kom, og jeg kunne roligt komme igen næste dag.

Behandlingen næste dag satte lidt af en lavine i gang. Jeg smuttede under hans hænder da han trykkede mig på ryggen, det gjorde for ondt, hvad er du så stresset over sagde han, min ryg havde typiske stress symptomer sagde han, og jeg trak jo kun vejret i det øverste af kroppen. Jeg var rystet da jeg gik derfra, jeg følte mig indhentet af min krop og psyke, det føltes som om de ikke ville være med mere. Hvorfor sker det her, hvorfor har jeg ikke bemærket den stress som jeg oplever er sprunget ud af skabet. Måske skal jeg bare være lykkelig for dette istedet for, at ende med en hjerneblødning eller en blodprop.

Jeg var sygemeldt i en måned hvor jeg bare sov og tullede rundt og funderede over om de manglende kræfter hang sammen med menopausen, jeg har jo mærket at mine kræfter ikke er hvad de har været men man kan vel nok give den en skalle en gang imellem og denne gang var så bare den ene gang for meget.


Jeg har været til zoneterapi igen, det var ikke dårligt, for samtidig testede vi ved hjælp af kinesiologien noget af det medicin jeg har taget. Testen viste at først skulle vi finde et vitamin og mineralpræparat inden vi kunne teste de enkelte remedier, så det gjorde vi, og det bedst egnede var Biortomin,4 stk. daglig i 11 dage og derefter 2 om dagen. Derefter testede vi tofu pillen som jeg er usikker på, de virkede jo ellers perfekt men så slap pillerne op og jeg kunne ikke huske firmaets addr, men så kontaktede de selv og da tilråede de mig at tage en pille morgen og aften men jeg syntes ikke der sker nogen ændring med mine hedeture uanset om jeg tager 2 af gangen eller 1 morgen og aften som forhandleren sagde.

Muskeltesten viste at jeg ikke skulle have tofu pillen mere mens Qvinde Dong Quai skulle være det rigtige, så den prøver jeg i stedet for.

Vi snakkede bagefter om hvorfor jeg ikke kunne bruge tofu pillen mere, jeg har svært ved at acceptere at jeg skal skifte hele tiden men som Noni sagde det var jo i pagt med det jeg lige havde fortalt omkring Thomas Rings bog Dyrekreds og menneskelig organisme, hvor hver måned har sin specielle indvirkning på legemet så selvfølgelig ville det vi indtog også skulle reguleres efter hvor vi nu befandt os i årets gang.


11-02-01 18:08 Jeg var til et seminar som blev holdt af Botanica naturmidler. Dr. Luc Delmülle fra Firmaet Ortis i Belgien fortalte først om Frugt og fiber tabletten og derefter om Tonidraine. Jeg var taget med til foredraget fordi Tonidraine ville være en nem måde at få renset ud på istedet for at skulle på en regulær faste.

Han var en levende fortæller og havde nogen gode pointer. Bl. andet fortalte han hvor vigtigt det var at gå på toilettet når trangen meldte sig, han viste med en tegning hvordan væske (næringsstoffer) bliver dirigeret igennem tarmvæggen ud i blodet og det resterende afleverer vi i toilettet.Hvis vi overhører signalet fortsætter systemet med at dirigere væske ud gennem tarmvæggen og så har vi de hårde knold

et andet billede viste han hvordan blodet strømmer igennem kroppen den ene vej og tilbage igennem venerne, alt såre godt hvis blodet bare er nogenlunde rent, men tit må leveren på overarbejde for at neutralisere toksiner og jo flere affaldsstoffer jo længere tid er leveren om sit arbejde. Dette kan forårsage at der bliver pres på åren op til leveren, blodet kan ikke komme videre og der bliver et pres og en udvidelse på tarmen, et tryk som går nedad, åbner nogle klapper som ellers er der for at forhindre indsivning det forkerte sted, hermed spredes toksiner rundt i blodet , noget som ellers skulle have været igennem leverens renselsesproces føres rundt i kroppen.

Jeg sad under foredraget og tænkte på hvor godt det ville være hvis flere var opmærksomme over for deres egne indre organer og værnede om dem, for jo ældre vi bliver jo vigtigere er det at systemet fungerer optimalt

Ligesådan fortalte han hvordan konserveringsmidler dræber bakterier så varerne kan holde sig i meget lang tid, men det ingen tænker på er at når vi spiser føde med konserveringsmidler så fortsætter disse midler deres virke i vores tarm og nedbryder den tarmflora som vi skal bruge til at fordøje med. Nu forstår jeg endnu bedre hvorfor så mange har fordøjelsesbesvær.

 

2-05-01 16:49 Jeg burde slet ikke sidde og skrive nu, jeg har lige været ved kiropraktor igen og det bliver altså ikke bedre så længe kroppen ikke får tid til at komme sig. I går var det helt tosset, jeg fik ondt i hovedet og ud i armen, jeg havde det psykisk dårligt og til sidst græd jeg.

Jeg havde ellers håbet på at det ville blive bedre efter vores ferie på Malta i ugen efter påske, selv om vi ikke nåede den afslappelse jeg havde håbet på så skete der i stedet for nogle andre ting.

Jo, vi lejede en taxa til at køre os rundt på Gozo, vi kørte fra det ene turistemne til det andet ,det var ikke småting vi fik set men det som gjorde indtryk på mig var et besøg ved Ta’Pinu kirken. Det var ikke selve kirken der betog mig men derimod en høj lige overfor kirken hvor der på en sti op til toppen med mellemrum var pladseret 14 store hvide marmorstatuer af Jesus korsvej til Golgatha.

Jeg tog billeder af 4 af stationerne så vendte jeg om, en anden grund til at jeg vendte om var at dette er og bliver jo ydre ting, hvad vil jeg dog med det.

Da vi kørte fra stedet kikkede jeg tilbage og så op på bakken og der kunne vi på afstand se den sidste station, korsfæstelsen, åh hvor ville jeg gerne have været helt op, hvad er det dog der trækker, hvad er det de spejler i mig. Så slog det ned i mig som et lyn fra en klar himmel, selvfølgelig, Jesus korsvej er jo den vej vi alle må gå, HAN viser os bare vejen men vi må selv gå den.

Er noget af den vej overgangsalderen?

Jeg fik en erkendelse der gjorde godt, det gav mening for mig, en god oplevelse. Jeg syntes ligefrem jeg er god så det kan da kun gå fremad, hvis så bare jeg havde taget nogle flere piller med for mine hedeture, jeg havde kun fået med så der var til en om dagen og det kunne jeg mærke var for lidt, så nu hvor vi er kommet hjem igen har jeg valgt at gå over til et andet mærke for macavie virker ikke godt nok mere, så nu prøver jeg med Remifemin som består af Cimicifuga racemosa og pebermynteolie. 4 om dagen, jeg prøver med 6 stk. her i starten.

 

Jeg har eller lige snakket med en kvinde der godt nok havde hedeture så det gjorde noget, hun havde nogle gange talt 15 hedeture på en time, hun var ved at gå ud af sit gode skind, intet havde indtil nu hjulpet, ingen gang hormonpiller fra lægen ændrede noget. Hun vidste godt at sådan som hun havde det var der mange andre kvinder i menopausen som oplevede, i hendes tilfælde var der bare den forskel at hedeturene startede først 9 md. efter at hun var ophørt med at menstruere i forbindelse med en skilsmisse, og selvfølgelig var der noget omkring dette hun havde brug for at få bearbejdet, det var hun ikke i tvivl om, hun var bare ikke i stand til at foretage sig noget så længe disse hedeture kørte afsted med hende.

Jeg følte med hende og spurgte om hun kendte til kinesiologi, det gjorde hun. Vi testede forskellige remedier, men så kunne jeg mærke at hun blev stresset idet hun fik hedeture så vi holdt en pause til det var ovre og så prøvede vi igen, denne gang med Macavie. Det var utroligt men vi oplevede begge to, at her var det rigtige produkt, det var som gik der en glød igennem hende da hun stod med Macavie i hånden da vi testede. Det var en lige så stor oplevelse for mig som for hende og jeg håber inderligt at hun får den hjælp hun har brug for.

3-05-01 22:55 Jeg snakkede i går med en der et par gange har givet mig massage. Jeg har før diskuteret overgangs alder med hende og denne gang endte vi også med at snakke om det. Hun oplever også dette at den ene dag syntes man bare at nu kører det bare som det skal og så ender man alligevel den næste dag i afmagt, men til eftertanke siger hun " ville du for 6 år siden havde talt eller troet det som du ved nu" uha nej dengang kunne jeg ikke i min vildeste fantasi forestille mig at alle kvinder gennemlever dette , om ikke på samme vis så ligger forskellen som pest eller kolera. Du kan ikke vælge men du får som kvinde enten problemer med hedeture, tørre slimhinder, angstanfald eller ledsmerter (ledsmerterne har jeg læst kan meget vel ligge i mangel på D vitamin). Det som er fælles er den ændrede fedtfordeling, den kropslige forandring.

Så gik jeg hen og kom i snak med en gammel bekendt fordi hun ville se hvad vi havde for hedeture. Tak skal du have for en diskussion vi fik. Hun kunne ikke se at det kvinder gik igennem var urimeligt for hvor meget andet var ikke urimeligt. Det skete jo altsammen for at vi skal lære noget, for at kroppen skal ældes, nedbrydes og dø.

Vi kunne slet ikke blive uenige om at et sted var der en mening med det hele, jeg kan bare ikke acceptere at det her sker uden at nogen taler om at det system den arbejdsgang vi har idag ikke har taget højde for, at når kvinder ophører med at menstruere sker der en kemisk ændring i blodet der medfører at kræfterne ikke mere er tilstede i samme omfang, dette faktum erkendes ikke og hvis det ses ignoreres det fordi det som en generation har kæmpet for ,lige løn for lige arbejde, fuld arbejdstid til alle, gode overenskomster for dem der knogler, at der så er nogen der ikke kan holde til det og falder af i svinget det er bare ærgerligt for dem, så må de på revalidering og indpasses i et arbejdstilbud, for indføre halvdagsarbejde for dem der postulerer at de ikke har kræfter til mere det vil jo ødelægge overenskomsterne det kan fagforeningerne slet ikke gotere.

Folk må virkelig løbe linien ud til de ligger der og så skal systemet sandelig nok samle dig op igen, en skam hvis du har pådraget dig en varig skade men hvor der handles der spildes der også. Du behøver bare at åbne avisen, jævnligt fortælles der om kvinder med arbejdsskader. Presset ude i samfundet er stort, ja det er rigtigt det ved jeg godt men er det hele sandheden, er mange af skaderne ikke opstået af en anden sandhed, sandheden om kvinder som skades fordi de ikke får lov til at følge deres krops rytme.

Hvem tør åbent erkende, at indtrådt i menopausen sker der en ændring som gør at man roligt kan tale om et Jeg før og et Jeg efter, et liv før og et liv efter. Der sker en brydning i bevidstheden som kræver kontemplation, en indadskuen som er med til at bane vejen til de indre verdener. Vi må finde vores egen indre visdom.

 

19-05-01 17:21 Jeg var til healing igen hos Kristoffer den 7-5 og hvis ikke det jeg oplevede og fik fortalt er sandt så er det i hvert fald en god historie, jeg kunne også vende det om og sige hvorfor overhovedet skrive om noget der i vores verden kun er at betragte som noget vrøvl.

Jo, jeg skriver om det fordi det jeg her oplever er en del af min vej til at finde ud af om overgangsalderen udelukkende er styret af en fysisk kemisk tilstand i legemets væsker eller er der også en sjælelig åndelig impuls som gør sig gældende og hvis, hvordan finder jeg så balancen igen til et virksomt liv.

Altså. Jeg startede med at spørge " hvad skal jeg bruge mit liv til, jeg sidder og skriver på Kvindevisdom og tænker på at lægge det på nettet, men selv om jeg tror at jeg vil gøre det så sidder jeg alligevel og tænker, Er det nu det."

Kristoffer: Den tvivl, det er noget af din drivkraft til at du blive ved med at undersøge dig selv for nye indgangsvinkler til dig selv. Det er hele tiden en drivkraft der holder dig Obs på dig selv og nogen gange er den bare irriterende at den sådan siger bøh og stikker snuden frem. Og igen, også i nogen tilfælde er det meningen at du skal blive her i det og nogen gange skal du gøre det færdig eller skal videre.

Jeg kan godt vedkende mig hvad der bliver sagt for er jeg i tvivl om noget, vejer jeg altid min tvivl for, om det er en fremdrift eller om noget i mig prøver at holde mig fast i det jeg står i. Da jeg begyndte at skrive, så var det for at give det videre til mine døtre, men jo mere jeg har levet livet efter ophør af menses, så har jeg oplevet at kvinder som har det på samme måde som jeg, ligesom jeg har manglet noget eller nogen at spejle sig i så vi kan se vi er normale og tør tale om det.

For alt hvad jeg har læst, har handlet om kvinder der bare syntes dette var den bedste alder, det var så befriende at ophøre med at bløde hver måned, og er der gener putter du bare en pille i munden og så er livet dejligt igen. Men sådan er mit liv og mange andre kvinders liv ikke og det jeg så her oplever er at mange har svært ved at tale om det fordi det er ubehageligt at genkalde sig at det er som det er og derfor fødtes tanken om at lægge det på nettet.

Kristoffer: Det eneste der kommer er at du har så mange del mål i dit liv, det skifter meget, det er ligesom jeg får vist en labyrintisk figur med en masse rum i, hvor du er inde og undersøge en masse af dem, men om det bliver nettet eller foredrag?.

Jeg har altid haft lyst til at holde foredrag, men jeg havde ikke forestillet mig at det skulle være om dette her emne. Til gengæld så kan jeg se at der sker det samme som da min søn var syg, Når jeg snakker går nogen folk baglæns fordi jeg er alt for tændt på emnet.

Kristoffer: Noget af den tændthed, den vil blive mere af afdæmpet når du får kanaliseret noget af det ud, så vil du bedre kunne få budskabet ud uden at folk bliver blæst omkuld.

Det er nemmere for mig at skrive for så kan jeg forme det jeg gerne vil ud med efterhånden som det dukker op og jeg må sige at jeg har stadigvæk svært ved at forstå at det skal være sådan og det som jeg oplever som mest rædselsfuldt det er at andre kvinder som har været i denne situation , de egentlig reagerer ligesom, jeg tænker på kvinder der omskærer kvinder, de har selv været udsat for det, og nu gør de det ved andre som er gjort imod dem selv.

Jeg ved godt at alle vil protestere imod sammenligningen, men når jeg hører om overgangsalderens gener, jamen sådan er det jo, det er noget der hører kønnet til, jamen gør det det, jeg kan ikke acceptere at det er bare den synd som kom ud fra Adam og Eva.

Jeg mener at hvis jeg har det som jeg har det og oponerer imod det , Som nu hvor jeg var oppe at diskutere med en hvor jeg kom helt op at køre for hun mente at alt er som det skal være og det er godt for noget ellers var det ikke sådan og hvor kunne jeg mene at det var urimeligt, for så var der så meget andet der også var urimeligt for eks. at børn var i børnehave. " At alt er såre godt" det ved jeg udmærket godt men derfra og til at bruge det som en sovepude for overgangsalderens gener det kan jeg ikke.

Samfundet er ikke indstillet på at vi har det sådan, har ikke øje for at der sker en kemisk ændring i kvindens krop så at kræfterne ikke mere er de samme, derfor får vi denne nedslidning af kvinder som kunne undgås hvis man tog højde for dette. Men da man lavede arbejdsmarkedsforliget og alle blev ens stillet da var der nok ikke nogen med der havde følt på sig selv hvad det vil sige at komme i den 3 alder. Jeg kan dårligt klandre nogen for når jeg tænker tilbage så havde jeg selv som 53 årig ikke fantasi til at forestillet mig at det kunne være sådan.

25-05-01 09:53 Jeg så en annonce i avisen om overgangsalderen . Den vel nok mest kendte og vellidte læge i gynækolog i Odense Speciallæge Erik Fangel Poulsen ville fortælle om emnet og hvilke behandlingsmuligheder der er. Jeg købte en billet og tog den nævnte aften hen på Magasinet i Brandts passage.

Der var lidt ventetid inden vi kunne komme ind så jeg satte mig ved et bord og kom i snak med en anden kvinde. Hun fortalte at hun havde lige været til et foredrag om osteoporose altså knogleskørhed og det havde været hård kost at se, hun var noget skræmt over det de havde vist.

Nå, vi gik ind og Fangel Poulsen fortalte ud fra sin erfaring og som han sagde så kunne han jo kun lytte til det han fik fortalt og der udfra prøve at afhjælpe de gener som opstår i overgangsalderen. Vi skulle bare være klar over at dette her var en milepæl i livet, at det var tiden ikke at spørge farmand " vil du have salat til maden" nej hæv din selvfølelse kom ud med et klart budskab og sig i stedet " jeg vil have salat til maden, hvad vil du" og så skulle man ikke bare putte alt i den kasse der hed overgangsalderens gener.

Tænk bare på det, at man bliver mere ked af det, jamen hvor mange gange har man ikke været det før i sit liv. Så kom han ind på sexlivet i den alder, alle tror det er styret af hormoner men der kunne han henvise helt konkret til at de som havde mistet lysten de fik den tilbage ved at få en ny mand og det er fordi sexlysten bliver styret først og fremmest fra hypothalamus i hjernen der sender besked til hjertet og så føles det i de nedre regioner.

Han havde råd for alle problemer. Tag hormoner, det er ganske uskadeligt. Prøv dem en 3-4 md. og se om det er noget, du kan altid holde op igen. En kvinde spurgte om man kunne tage dem altid, for hun havde nu taget hormonpiller i 10 år og hver gang hun holdt en pause kom hendes gener igen, men hendes bekendte syntes det var dumt af hende at fortsætte, de mente at hun bare skubbede problemet foran sig.

Dertil svarede Fangel Poulsen at det gjorde hun ikke, men der var nogle som blev ved med at have gener resten af livet og de kunne roligt fortsætte med medicineringen, der var igen fare ved det. Så spurgte en anden kvinde om hvordan det kunne være at hun havde haft overstået gener i form af hedeture i 9 md. og så kom det bare igen meget meget værre og om det kunne have forbindelse til at hun havde haft en hjernerystelse. Fangel Poulsen kunne ikke umiddelbart se nogen forbindelse for østrogenet i blodet kunne jo godt veksle lidt så der kom et tilbagefald men at det skulle blive så meget værre det var mystisk.

Der blev stillet mange spørgsmål til ham og på et tidspunkt kom han også ind på alternative remedier, Melbrosia, Refiminin, og hvad de nu hedder, der var da nogen der fortalte at det havde hjulpet dem og det var da fint nok man skulle jo bare være klar over at de var jo ikke gennemtestede som hormonpiller. Der var ingen tvivl om hvad han foretrak at ordinere.

I pausen sad jeg og snakkede med den samme kvinde igen. Vi diskuterede det vi havde hørt inde i salen og jeg sagde til hende at det jeg syntes var det værste som der ikke blev snakket om det var den fysiske forandring, det der skete krops-vægtmæssigt. Ja sagde hun det syntes hun også var slemt, hun havde altid været åle slank og i løbet af nogle md. havde hun bare fået fedtpuder her og der, hvad hun havde svært ved at forlige sig med. Så forstå mig ret, vi snakkede rigtig godt sammen.

Efter pausen blev der vist statistikker over hvor mange der fik brystkræft uden at have taget hormonpiller og når man sammen lignede med dem der tog hormonpiller så var der kun 2 mere i denne gruppe der fik brystkræft så det var jo ikke værd at spekulere over om der var en risiko for som han sagde, hver 10ende af jer herinde vil udvikle brystkræft, hvad enten i vil det eller ej.

Jeg brød mig ikke om den måde han fremturede på, det var usmageligt. Jeg kan kun til hans forsvar sige : Han er en mand, han ved kun det han hører, han vil aldrig prøve det på egen krop og som sådan vil det altid være noget udenfor ham som han kan se men ikke føle. Han vil aldrig kunne forstå det helt. Og det forstår jeg godt ,jeg behøver jo ikke at gå længere end til mig selv, jeg forstod jo heller ingenting før jeg selv stod i situationen og til min rædsel befandt mig i ukendt land "Overgangsalderen"

Jeg gik før tid, det var for deprimerende at se disse statistikker, hvornår er de lavet og hvad kan jeg bruge dem til, ingenting, kvinderne er bleven en statistik som så meget andet, i stedet for at se på hvad er der af muligheder. Prøv for eks. blodtypediæten eller hvis arbejdsmarkedet ville give kvinder mere tid til at komme sig efter en operation.

På vej hjem tænkte jeg på hende der havde spurgt om hendes nysvendte hedeture kunne sættes i forbindelse med en hjernerystelse. Se det kunne jeg godt forestille mig. Tænk bare på at hele kirtelsystemet har affundet sig med kroppens kemiske tilstand, så indtræffer en hjernerystelse, hvad gør kroppens kirtel system, den sender bud om lægedom og det vil højst sandsynligt sige hormoner og dermed starter processen igen i forhøjede omdrejninger for nu er der ikke tale om en overgang men om at der skal skaffes lægedom fra egen kemi. Dette er min logiske forklaring på det jeg hørte.

Så har jeg for første gang talt med en som havde vrøvl med blæren efter overgangsalderen, hun skulle hele tiden orientere sig om hvor lå det nærmeste toilet, det havde hun ikke haft problemer med før men nu var det en plage når hun skulle i byen at hun skulle tisse så tit.
Jeg kom til at tænke på Canjo hvor jeg har haft ældre mænd der har fortalt mig at de er bleven hjulpet af dem så de ikke skulle rende og tisse flere gange om natten. Jeg ved ikke om det vil hjælpe på samme måde ved kvinder, men i mangel af bedre er det vel værd at prøve. Siden har en anden fortalt at prosan som indeholder græskarolie og savpalmeolie også hjælper på kvinders urinproblemer, hun talte ud fra egen erfaring.

Livet er en bølgedal, op og ned, igen og igen.Lige nu er jeg atter nede i en dal hvor jeg har mest lyst til at slette alt og glemme at der findes en løsning for det ved jeg at der gør, men hvordan nå frem til den er noget helt andet, så jeg skal passe på ikke at fortabe mig i min egen selvmedlidenhed,

 

Nu, når jeg sidder og skriver kommer jeg til at tænke påRudolf Steiners udtaelser om at omkring sygdom, sygdomme som er arvelige betingede, mennesker som er bundne til det fysiske, kan frigøre sig fra den arvelige betingethed ved at lade sig gennemstrømme af ånden. at dette jo blot er en enkel forklaring på hvorfor nogle kan opnå mirakuløs helbredelse ved bøn og påkaldelse i Jesu Kristi navn. De gennemstrømmes af ånden der fejer alt skidtet ud, eller skal vi sige, opløser de partikler der ikke mere er brug for. Enkelt ikke sandt og dog uhyre vanskelig at opnå selv for den som tror. Tro er nemlig noget indre, en vished som ikke kan beskrives men som kan opleves fra det ene sekund til det andet, der kommer Gud til syne i dig.

Er det det der sker når prædikanter, som Charles Ndifon holder vækkelsesmøder i Pinsekirken. Jeg var nysgerrig og lånte en video, som var optaget på et af hans møder

Jeg funderer over det jeg så på videoen fra Charles Ndifon´s møde i Odense. Mange folk blev helbredt for svær sygdom, imens andre gik skuffede derfra. Ville det ændre noget hvis der var kendskab til denne lovmæssighed som Steiner omtaler omkring sygdomme.

Ville et menneske uden tro på helbredelse ved erfaring om denne lovmæssighed være i stand til ud fra denne konkrete viden at bryde de fysiske lænker og overgive sig til åndens virke, tro på Jesu Kristi, tro på Gud Fader den Almægtige. Hvorfor ikke.

  08-06-01 08:47 Jeg er stadig nede i en dal og jo mere tiden går jo mere føler jeg noget er på vej. Til gengæld for min uvished om hvad det fører med sig så ved jeg det startede sidst jeg var hos Kristoffer. Den gang snakkede vi også om en drøm jeg havde haft, jeg ville bare af med den og nogen gange hjælper det at fortælle det til en anden så fortoner drømmen sig.

Jeg har ikke hørt båndet fra den dag endnu, jeg har ikke haft lyst eller overskud til at høre det igen, i stedet har jeg skrevet et af Henry Yttings foredrag ned om Sankt Hans og det har hjulpet mig meget, nogen af de ting han fortæller kan jeg mærke vil være med til at jeg bedre forstår mit bånd fra Kristoffer.

Det jeg også kan mærke det er at jeg skal passe på med ikke at blive kun negativ. Jeg havde en kunde der skrev sit personnummer bag på en check, jeg kunne ikke lade være med at fortælle at hendes cpr. nr. var det samme som mit bare i omvendt rækkefølge. Ja ja sagde Ernst men års tallet, der kan du ikke være med. Skidt sagde hun, det gør ikke noget at vi er modne bare vi ikke er overmodne. Og hvad tænker jeg, hun er ikke gået i overgangsalder endnu.

Jeg skal passe på at jeg ikke lænker mig selv så jeg ikke kan se hvad der også sker, fordi stadigvæk har jeg troen på at det glimt jeg har set af hvad dette skal føre til også vil hænde og selv om mine hedeture stadig er tilstede, til trods for det jeg tager, så driver de mig ikke som i starten. Jeg har også en oplevelse at det handler om kræfter der kæmper om magten i mig og der har jeg sagt "I kan godt forsvinde, dette er mit hus og Jeg bestemmer". Jeg håber inden for længe at få overskud til at fordybe mig meditativt i min "overgangsalder" og se om der ikke kunne komme noget positivt med op i lyset. 

 

20-06-01 12:15 Jeg har været til Zoneterapi igen hos Noni. Jeg ville se om det ikke kunne hjælpe på min lilletå som jeg forstuvede for en måned siden, jeg har stadig ondt i den og det trækker op i foden, jeg har ellers fået taget røntgen billede af foden ved kiropraktor Løve Madsen og det viste heldigvis ingen brud og han kunde sagtens vride med foden og trække i tæerne uden at det gjorde særligt ondt, så hvorfor får jeg disse jag i foden, hvad handler det om, går jeg forkert af vejen

Jeg fik hende til at teste om det var dårligt at sidde ved computeren der hvor jeg sidder nu, jeg ved at jeg sidder ved et kryds, om det er vandårer eller jordstråler husker jeg ikke mere jeg ved bare det er der og i den senere tid er jeg begyndt at blive opmærksom på at mine ben bliver så kolde når jeg sidde der men jeg vil jo helst frasige at jeg bliver påvirket. Noni testede imens jeg forestillede mig at jeg sad ved stedet.

Jeg fik en oplevelse af en strøm der flød op igennem mig fra jorden, noget sker der altså når jeg sidder der. Vi kom frem til at det påvirkede mine binyrer og min lever og hypofysen negativt at sidde der , for ikke nok med at der var jordstråler men det var også kombineret med stråling fra computeren så jeg fik dobbelt konfekt af at sidde der, så nu har jeg flyttet skrivebordet over til den anden side af stuen og så må tiden vise om det er bedre.

 Min bedre halvdel kom ellers med en meget god hypotese i går. Han sad og læste i det jeg havde nedskrevet fra Henry Yttings foredrag om Sankt Hans festen, ilden og lyset. Lyset, vi er lyset, så hvis mennesker bliver nedtrykte i mørketiden kan det jo kun være fordi lyset i dem selv er forhindret i at skinne klart og grunden kan være en mangel på næring i hjernen, til kirtelsystemet. Til disse lettere depressioner er der mange der bruger Perikon. Perikon er en plante med fine små gule blomster som solen, så forestil dig at blive fyldt med Solens kraft og styrke. Det skal dog siges at en bivirkning som omtales ved Perikon er at man skal passe på med at ligge i solen hvis man tager Perikon. Om det er fordi det bliver for meget med en indre og en ydre lyskraft så at det resulterede i udslet eller forbrænding,det vides ikke. Det sjove er bare at man kun har set bivirkningen ved køer der har spist Perikon på marken, mig bekendt er det ikke set hos mennesker hvorimod man ikke taler så meget om hvorfor folk får soleksem? Har det også noget med lyset i os at gøre? .

 02-08-01 18:55 Hvad positivt er der ved at have hedetur, spurgte jeg Kristoffer, for jeg syntes Vorherre har klokket i det hvis ikke der er fornuft i det. Så jeg ville gerne vide hvad Kristoffer hørte:

Det har en psykisk spirituel funktion. Det er egentlig meningen at kvinder i overgangsalderen skal overgå fra moder rollen til viskvinde rollen. En af de ting der sker under overgangsalderen er at der sker også nogen meget konkrete fysiske åbninger i hjernen som en kirtel igangsætter, og hedeturene er også et udtryk for nogen af de forvandlinger psykiske som spirituelle som sker i cellerne. Som det er nu med det liv som vi har her, er der ikke så mange som forstår at udnytte den spirituelle forvandling som sker, den bliver uerkendt. Hvis du går og oplever det som en spirituel åbning, hvad det nemlig også er, det er, sådan en åbning til den Guddommelige Vise kvinde.

Jeg spørger fordi jeg tænker på at, man kan jo slippe for alle gener ved at tage hormonpiller fra lægen, men så er spørgsmålet, hvad er det man lukker af for, eller lukker sig ude fra.

Man lukker af for den spiritualitet som ligger i det. Man kan godt, ved at man bevidst går ind og kontakter sin egen indre Viskvinde, kan man godt få det reguleret lidt ned i styrke ved at gå ind fra hjertet og bede hende om at møde dig i hjertet. Gør det nogen gange hver dag, nogen gange vil du opleve at hun er der og andre gange vil du ikke sådan føle kontakten. Men sådan som jeg får det beskrevet så vil det lette på nogen symptomer og nogen af symptomerne vil være der alligevel.


Der er mange kvinder som har overgangsalder meget længere end de skulle have haft, fordi de overhovedet ikke er Viskvinder, fordi de ikke har taget den ændring af energien til sig. Jeg får vist denne Viskvinde i 3 billeder. Jeg får vist hende som en kvinde der hedder Tara, så kommer der en indiansk, chamansk medicinkvinde, den tredje kommer som en tibetansk gudinde, den tredje er mere som Maria. 3 forskellige repræsentanter for den energi.

Hvordan ser din Viskvinde ud, spørger Kristoffer.
Det ved jeg ikke, andet end jeg ville sige det var mig selv. Jeg oplever det ikke som nogen anden men mere som noget om at åbne op til de informationer som jeg ved jeg indeholder. Jeg har tænkt meget på at jeg har jo gjort meget for at styre de hedeture så jeg har tænkt på at slippe det, at lade dem være og så se hvor slemt vil det så blive. Det eneste der afskrækker mig det er, at jeg kunne risikere at gå psykisk ret langt ned og det tager så lang tid for mig at komme op igen, men jeg finder heller ikke ro til at komme ind i mig selv, det er egentlig det jeg tror vil være hjælpen.

Jeg fortæller Kristoffer om det bånd jeg næsten lige har hørt med Carl V Hansen hvor han fortæller om dengang han gik i rette med Vorherre, og det er jo det samme jeg har gjort så jeg spidsede jo ører og så fortæller han hvad Vorherre svarede " Hvor var du da det skete".

Det er for sent at gøre indsigelser. Men hvis jeg har en opfattelse af at der er en mening, at der er en løsning, et svar på gåden, så kan jeg ikke begynde at tage hormonpiller før jeg har prøvet alt.

Kristoffer: Derfor føler du dig som fangen.

Det irriterer mig at jeg stadig tror på at der er en fornuftig forklaring og en fornuftig måde at løse det på, at retfærdiggøre det man går igennem, at det ikke kun er lidelse, men at du får noget for det, at der ligger en latent viden i det. Jeg ville ikke have den oplevelse hvis det ikke var sådan Jeg kom til at tænke på de tre kvinder du fortalte om og den shamanistiske kvinde tonede frem for mit åsyn men forsvandt igen, måske fordi jeg ikke vil gå de gamle veje men ønsker vor tids fornyelse.

Kristoffer: Viskvinden er bæreren af tiden, både fortiden, nutiden men så sandelig også af fremtiden og den som modtager. En af dem som modtager allerflest impulser fra det guddommelige til fornyelse og til forvandling af gamle stivnede former og det er sådan at hun føder den nye tid og derfor ikke skal føde flere børn, hun skal føde noget til.

Vi er ikke så mange på verdens plan til at bære den, så provokerende ikke? Der er ikke ret mange der tør bære den fordi det er en anerkendelse af den spirituelle virkelighed, der er stadig så mange der er så fastlåste at de ikke tør anerkende den, og anerkende det man er her for.

 

08-08-01 10:18 Jeg har endeligfået mig taget sammen til at konsultere min læge for smerter i lænd og hofter.Svaret fik jeg så ved ugen efter at ringe til lægehuset og tale med en af lægerne der kikkede på skærmen og sagde at alt var normalt efter alderen, det svar ville jeg gerne have uddybet og det viser sig så at jeg har slidgigt i lænden og det syntes jeg nok er væsentligt at vide når jeg har et arbejde hvor jeg står op hele dagen. Det er ikke svaret i sig selv der chokerer mig men det at når tilstrækkelig mange mennesker udvikler den samme degeneration så anses det ikke mere som en skavank men som normalt og derfor udenfor behandling.

23-08-01 11:25 Det er utroligt men nu hvor jeg har brug for det så kommer der et nyt middel på markedet mod slidgigt. Mezina har udviklet en pille med glucosamin udvundet fra rejeskaller som indeholder dobbelt så meget glucosamin som firmaet Valleys Arthrogen som er lavet på kylling. Jeg begyndte ellers på Arthrogen fordi kylling hører til min blodtype men jeg havde så stor en aversion mod at spise dem så jeg holdt op jeg ved ikke om det kan være energien i pillen der ikke passer til mig så nu er jeg spændt på at starte med G - lenk fra Mezina .

Jeg startede ellers dagen med at ringe til min læge og høre om jeg kunne på en udskrift af resultatet fra de røntgen billeder jeg fik taget på Middelfart sygehus, det var ikke noget problem, han sender den med posten. Derimod troede han ikke at jeg kunne komme til at se røntgen billedene, sygehusene betragter det som deres ejendom og var selv når lægerne udbad sig dem til anden undersøgelse ,uvillig til at sende dem videre til andre afdelinger i systemet.

Det lyder helt skørt når man tænker på hvad det koster hele tiden at tage nye røntgen billeder og så er det jo sundhedsmæssigt skadeligt hvis det sker for tit.

30-08-01 11:19 Jeg har fået udskrift fra lægen og vist det til min kiropraktor
Min tanke var at vi måske kunne se noget på de røntgenbilleder som han havde liggende nu hvor vi vidste hvad vi skulle kikke efter og det var han med på, han hentede mine billeder og det viste sig at jeg havde fået taget et røntgenbillede hos ham for 1 år siden netop af min lænd. Vi kikkede sammen på billedet og udskriften fra sygehuset der skriver i brevet:

(AMB) RU AF COLUMNA LUMBALIS MED SACROILIACALED
viser normal krumninger i de to planer. Der er beskedne spondylose-forandringer med ganske små
randudbygninger ved forkanten af flere hvirvler. Hvirvelcorpora og intervertebralrum ses i øvrigt
normale, og sacroiliacaleddene. R.D.: spondylosis lumbalis 1.gr.


Ud fra det beskrevne var det nemt at finde de randudbygninger som blev beskrevet, og her fik jeg syn for sagen, de er så små at det ikke er værd at tale om, som kiropraktoren sagde så har jeg en rygsøjle som en på 38. Det er ikke ryggen der er noget galt med ,nej det er inde i hovedet det foregår.

Hvis jeg ikke havde set de røngten billeder sammen med min kiropraktor så ville jeg gå rundt og tro jeg var mere eller mindre invalid og det er også bare fordi jeg er gået i overgangsalderen og alt forfalder om ørerne på mig,men så hørte jeg røsten: nej lille søster så let slipper du ikke du må endnu engang tage tråden op og finde vej i den mørke jord, himlen vil lyse og hjælpe dig på vej.


05-09-01 11:25 Jeg er begyndt at læse en bog der hedder “Når kvinder mister lysten”. Den er ret god, den handler meget om mænds problemer i forhold til kvinder, bl. andet skriver hun at mænd måler deres potens på hvor tit de har lyst i forhold til partneren og at hvis kvinden går til ham seksuelt så ses tit at han foretrækker, hans potensbarometer kommer i fare. Enhver mand der læser den bog vil sikkert betegne hendes udtalelser som noget vrøvl men der faldt lige et par ting på plads for mig da jeg læste det.


Jeg lavede en aftale med Vorherre at hvis jeg var positiv over for livet så hjalp han en af mine kære med at blive rask. Jeg ved godt at det derved også blev spiseligt for mig at fortsætte, på den anden side kan det ikke hjælpe noget at jeg kun tænker på at komme herfra, lige nu ser jeg ikke nogen mening med mit liv og føler det som spild af energi. Jeg skal virkelig erindre mig selv om at da jeg var 40 troede jeg ikke der var mere og da jeg blev 50 mente jeg ikke at kunne møde flere udfordringer så Vorherre har virkelig hørt mig og sat en udfordring læs overgangsalder op til mit virke og forhåbentlig fremme af min udvikling.

Om aftenen kom nogle venner på besøg. Vi snakkede om pinsekirkens møder med Charles Ndifon som hun havde været inde til i onsdags, hun var sluppet af med de smerter hun ellers har haft i mange år i sin skulder, så noget var der sket selv om hun stadig havde sin tinnitus og andre småskavanker endnu, men som vi ser det kan energien jo kun gå derind og hjælpe hvor man selv er parat til at slippe.

13-11-01 11:00 Jeg troede lige jeg skulle nedskrive et bånd fra en seance jeg var til hos Kristoffer, men det viser sig at der er intet på båndet og underligt nok kommer det ikke bag på mig egentlig havde jeg ventet det, men intet forhindrer mig jo i at skrive det jeg husker af vores samtale der i starten igen handlede om kvindens overgangs alder.

Jeg mener ikke at det burde være en nødvendighed at ældes og blive svagelig for at tage herfra, det forekommer mig mere logisk at bevare sin saft og kraft til det arbejde der skal gøres for derefter at kunne tage herfra med glæde i sindet i stedet for som nu at dø med frygt for det hinsides. Inderst inde syntes jeg at jeg vader alt for meget i dette, hvad døden så end er for noget.

Kristoffer endte seancen med at fortælle om en smuk kvinde med diadem i håret og en nøgle i hånden, Kristoffer vidste ikke om det var en Ægyptisk gudinde, Isis måske, eller Hathor sagde jeg men forkastede det igen, nu ved jeg det sagde jeg, det er mit højere selv, det er ikke umuligt sagde Kristoffer men nu bliver der lukket ned og hun begynder at forsvinde, tilbage lå jeg med en følelse af at have fået nøglen.


Jeg får det bedre og jeg har fået det meget bedre energimæssigt og det kommer af at jeg så videoen fra Charles Ndifon´s besøg i Odense. Det var spændende at se videoen og hvordan han ledte folk til helbredelse, jeg fangede ideen med at han hele tiden opfordrede folk til at tro på helbredelsen og gå rundt og dermed efter min opfattelse af det jeg ser, integrere det skete (helbredelsen) i kroppen, i det fysiske. Jeg fulgte med i videoen så godt jeg kunne ud fra devisen at var der noget til mig så var jeg indstillet på at tage imod.

Næste morgen stod jeg tidligt op 7.30, jeg har ellers i lang tid sovet til kl. 10, men denne morgen var jeg bare vågen og udhvilet. Næste dag igen tog jeg med ind på arbejde kl. 7 og var i gang hele dagen uden problemer, uden at blive træt og vigtigst for mig uden syns problemer, og det går faktisk stadig godt.


Alt dette blev ikke ringere af at jeg hørte et bånd af Henry Ytting hvor han midt i foredraget kom ind på vort arbejde, Henry sagde i juleforedraget d. 5-12-1980 disse ord: I to vil måske opleve nogle skuffelser inden i lukker jeres øjne, det er muligt, men det er ingenting at regne for de sejre i uset og ubemærkethed vil fornemme er jeres, fordi i arbejder med dette, dette jeg nu skal fortælle jer senere hvordan det vil komme til at foregå. Jeg siger jer for alvor af hele mit hjerte, held, held og lykke, det gælder ikke jer det gælder menneskehedens fremtid.

Men af en eller anden grund som jeg ikke kan fortælle jer, da er I sat til det arbejde og i skal ikke tage det som, mon vi er sat?, men I ER SAT, bevidstgjort til det arbejde og skal gennemføre det med de forhindringer og med de held som man kalder det for i får at opleve, så bliver det jer to og med jer mange mange andre og til sidst så bliver det et stort begreb om at bevidst gøre sit liv og sit arbejde og gøre jeres arbejde til en Guds tjeneste.

.
Jeg har hørt det før men først nu trængte det ind, først nu forstod jeg hvorfor jeg i min søgen var begyndt at tænke meget på om jeg mon allerede var der hvor jeg skulle være.


Hvorfor har jeg så været så dårlig at jeg har siddet nede ved min datter og hendes kæreste og haft besvær med at tale rigtigt, ordene blev væk og det var noget værre vrøvl jeg lukkede ud og samtidig sad jeg og vidste at jeg kendte og havde de ord inde i mig som jeg på det tidspunkt ikke kunne finde så min tale kunne blive forståelig. Du læser og hører om så mange der er bleven demente og lige pludselig føler du dig bare i farezonen

Jeg blev forskrækket, så den næste dag fik jeg fat i Kristoffer og fik en samtale med ham. Jeg forklarede hvad der var hændt og hvis ikke han havde en fornuftig forklaring så tænkte jeg på forstadiet af Alsheimer og det syntes jeg ikke er morsomt.

Kristoffer så det ikke som en hjernedefekt men sagde at jeg havde fået et sjok der gjorde at jeg fysiske og psykiske ikke hang sammen, der var ikke harmoni imellem lagene, det han så var at der stod sorte ild tunger ud fra mig, det vidnede altid for ham om at man havde været udsat for et alvorligt sjok.

Han holdt på rygsøjlen i min lænd, det var lige så det brændte men på en god måde, og endelig mærkede jeg at jeg faldt ned, slappede af.

Ser jeg på det fra en anden vinkel så kan sjokket været opstået ved en seance jeg har været til hos Per Long fordi jeg gik ind i følelsen og græd mens udredningen skete et andet sted udenfor følelsernes domæne. Det kan være her der er sket en disharmoni i lagene



Jeg læste bogen" Akasha kronikken " i vores ferie på Kreta, bogen optog mig meget både fordi den harmonerede med meget af det jeg i forvejen vidste men samtidig var den også uhyggelig i dens evige tilbagevende beskrivelse af udefrakommende kræfters indvirken på vi mennesker, tilsidst sad jeg med en fornemmelse af , hvem og hvad er jeg egentlig andet end et produkt af tilbagevendende æoners kræfters indkodninger, hvor var JEG i dette produkt. Så nu har jeg læst i bogen igen og her er så hvad jeg kom frem til:

Ligesom vi, når vi får et barn, plejer og passer det, indgiver det tryghed og kærlighed så det kan vokse og udvikle evner som vi understøtter, præger det gode som vi gerne vil ind i barnet.
Ligesådan har Vorherre sat en skare af hjælpere, hierarkier, engle, devaer og mange andre til at præge alt det gode ind i os at vi en dag billedlig vil blive Gud lig. Se alt dette foregår jo ikke på en dag, det tager 6 dage eller rettere 6 æoner at nå så langt og på den syvende dag hviler vi i Gud.
Vi er nået 4½ dag frem i vores udviklingsrejse og alle der ser sig omkring og på sig selv ved godt at vi er langtfra ved vejs ende, vi har 3½ dag endnu hvor vi skal undergå en forvandling der kan være svær at fatte men den fremtid der venter os er efter min mening værd at indrette sig på.

Udfra den viden der findes i åndsvidenskabelige kredse taler man om en evolution der starter med mennesket som et, skal vi sige flydende ubevidst tvekønnet væsen der igennem evolutionens virke bliver fastere og fastere i legemet, indgives mere og mere bevidsthed der forårsager en ændring fra at opleve kun nuet til at kunne huske og genkende hvad der har været (vi fik dermed en bevidsthed om fortid), Vi blev enkønnet, som mand eller kvinde blev vi individuelle. Vores begær stammer fra Lucifers indflydelse og sikrede artens, slægtens beståen.

I en fremtidig evolution vil åndedrætsorganerne i deres opgave som taleredskaber blive et instrument til forplantning, til at frembringe en lig sig selv (i begyndelsen var ordet og ordet blev ikke kun lys men også legemet blev skabt af ordet og vender som sådan tilbage til sit oprindelige udgangspunkt) altså vil vi i en fremtidig evolution opleve at se mennesker med rudimentære forplantningsorganer som ikke mere har betydning idet forplantningen er overgået til taleorganerne.

Vi har kunnet formere os før uden at have bevidsthed om det der skete, når vi nu igennem evolutionen igen opløses og inddrager det vi har kunnet før bliver det en bevidst skaberagt. Det siges at stemmens overgang hos unge drenge er en hemmelig følge af sammenhængen imellem taleorganerne og forplantningen ?.

Altså hvad jamrer jeg over, vi er jo på vej mod vores fuldendelse i kosmos.

Ved at skrive dette kommer jeg til at tænke på filmen Cocoon hvor en ung mand spørger en ung kvinde ude fra rummet hvordan de elsker. Hun får ham nu til at placere sig i den modsatte side af svømmebassinet som de befinder sig i og så oplader hun energi og sender den som en stor orange kugle over i ham som forplanter sig i hele hans krop og han gløder og jubler," det er bedre end jordisk sex". Jeg husker hvor betaget jeg var over denne scene det var jo sådan jeg altid havde ment det måtte kunne lade sig gøre, bare frigøre energi i stedet for denne fysiske kamp for at få orgasme. Tænk at kunne give kærlighed til hinanden på den måde. Sex er jo trods vores indstilling til densfysiske udfoldelse, afhængig af hjernen. Så ville det ikke gøre noget om vi ikke havde så mange kræfter i vores efterår, for hvis ånden er stærk vil alt smukt være muligt.


Vi lever så meget i det fysiske med udadrettede håndgribelige ting, at når vi møder et menneske hvor energien imellem begynder at pulsere og ting sker så bliver vi tit forlegne og ved ikke hvordan vi skal forholde os til at modtage informationer igennem energi, især når det sker impulsivt, nej så er det meget nemmere at forholde sig til healing for hvis man ikke lige selv er et naturtalent i det kan man gå på kurser og lære at udfolde disse evner som vi alle har, få det som erhverv og uddanne endnu flere til at heale andre. Jeg håber vi en dag vil nå dertil at vi vil heale hverandre i almindelige dagligdags handlinger, ikke som behandlere men udfra medmenneskelige sociale kærlige realisationer.


Den 22 februar 2002 var jeg til healing hos Ayliet, jeg bestemte mig for det en aften vi var ude hos hende mens vi sad og snakkede over en kop kaffe vidste jeg at det nu var tiden og spurgte om ikke hun ville ringe når hun havde en tid til mig.Jeg havde brug for ny inspiration til at komme videre og ikke forsumpe i at det bliver nok ikke bedre. Jeg vil op til overfladen og trække luft

Først lavede vi åndedrætsøvelsen som bestod i at jeg kun skulle trække vejret ind til buen af ribbenene eller solar plexus. Det gik fint så vi fortsatte med at jeg nu skulle trække vejret op til brystbenet lige under struben, det gik også fint så fik Ayliet besked på at vi ikke måtte gå videre her.

Så skulle jeg forestille mig en rød rose som foldede sig ud og fyldte hele bunden i mit bækken og i midten hvor stængelen og støvdragerne er placeret, skulle jeg se mig selv sidde i et hvidt lys.

Så skulle jeg se en bilrude foran mig og forestille mig at alt hvad jeg havde af gammelt skidt, gamle normer som ikke duede mere, dem kastede jeg op på ruden og så kom vinduesviskerne og fejede det væk. Engle stod parat ved siden af til at fjerne alt det jeg ville af med så jeg ikke mere skulle slæbe unødigt rundt på gamle traumer.

og til sidst messede Ayliet ældre og gladere, ældre og gladere, ældre og gladere. Disse sidste ord gik lige ind på lystavlen og selvom tårerne triller imens jeg skriver dette så er det fordi jeg tror på at når det fæstnede sig som det gjorde så bliver vores liv også sådan.


Vækkelsesprædikanten Charles Ndifon har holdt møde igen i pinsekirken i Odense. Jeg tog med min datter ind og høre ham. Han gjorde et godt indtryk fordi han gør meget ud af at forklare at det er ikke ham men et spørgsmål om at tage imod Jesus. Der var en fællesbøn om helbredelse for alle og hvad sker, i stedet for at flyde med sidder jeg bare og tænker skidt med ondt i skulderen eller hvor det nu er, jeg vil bare have det godt med min overgangsalder. Det synes jeg ikke ligefrem jeg ville gå op og sige og desuden kan jeg ikke gå op til noget når jeg ikke kan tilslutte mig alt hvad han siger så det endte med at vi kikkede på hinanden og sagde det var det og tog hjem igen.
Jeg kunne ikke lade være med at tænke på min egen reaktion på Ndifon´s møde, vi mener jo det samme, hvorfor han jeg ikke bare se igennem der hvor jeg ikke forstår ham og deltage.

Næste formiddag tog jeg hen til et møde med Ndifon igen. Jeg havde løst til at høre ham endnu engang. Igen kunne jeg ikke få mig selv til at gå op for det er jo rigtigt som han siger hvis du tror behøver du ikke at komme her for at blive helbredt. Om helbredelsen forbliver varig beror på om du siger ja i dit indre til Jesu Kristi nåde, ellers sker det, som viste sig at være tilfældet for et par stykker som var bleven helbredt ved andre møder, en var bleven helbredt i Oslo men havde nu fået besked fra lægen om at sygdommen var brudt ud igen. Til det sagde Ndifon at hun måtte bestemme sig for hvad hun ville tro på, det hun fik var frø som ville spire og gro, det var hendes valg om hun ville tro på et stykke papir fra lægen eller tro ”jeg er frelst ved Jesu nåde”.

Jeg tror faktisk det er lettere for det uvidende menneske at blive helbredt, de har ikke en viden som kan stå i vejen for en spontan helbredelse, de tager blot imod og så er der dem som ser stort på hvad han siger bare de får at vide at de er raske. Folkekirken har et problem i forhold til folks viden om Gud, Jesus Kristus og Helligånden. Den taler kun om synderes frelse igennem Kristus død på korset, sjældent hører du om at Kristus kom med kærligheds kraften til jorden, til alt levende.

Det går faktisk meget bedre.


26-03-02 09:11 Det har været en underligt tid, men så kom jeg til at tænke på det jeg ønskede i pinsekirken og ret beset er det sket som jeg ønskede, vi har det igen godt sammen som før, men som jeg sagde til Kristoffer da vi stod og snakkede i gangen, det er for tamt at alt er som før, jeg vil en fornyelse, der må være mere uden at jeg kan sige hvad.
Jeg har tænkt meget på døden og på min værgen mod at blive glad for at være her på jorden, nu har jeg levet så længe så det forekommer mig tåbeligt at ændre indstilling og ende med ikke at ville herfra, min trøst har jo været at jeg slap for at hænge fast i livet men gerne tager herfra når den tid kommer, men hvorfor skulle jeg ikke kunne det alligevel, måske er jeg her for netop at finde ud af at det at leve livet på jorden er ikke ringere end noget andet sted, det er min egen indstilling der afgør om jeg vil nyde de glæder jeg har i dette liv eller fastholde min afstandstagen til at skulle leve her.Hvor nyttesløst, hvor tankeløst, hvilket spild af energi på at fastholde et fødselstraume der siger jeg vil ikke være her. slip det dog.


14-04-02 18:48 Jeg kan mærke at den ændring der er sket i mit sind er varig, jeg falder ikke tilbage i det forgangne. Jeg er kommet igennem min overgangsalder, ikke at jeg nu ikke har hedeture mere, det har jeg stadig hvis jeg ikke tager Tofupillen, Remifemin eller noget andet, hvilket jeg derfor fortsætter med, men at jeg stadig mærker spor af hedeture det tager jeg nu som et tegn på at kirtelsystemet stadig prøver at holde kroppen status quo og det har jeg ikke spor imod jo bedre kan jeg jo fungere i livet.
Min bevidsthed har taget et kvantespring, jeg kan ikke sige nøjagtig hvordan det skete men det er så befriende ikke mere at være i sorg. Jeg kan bruge den energi til at være tilstede, leve det liv jeg har fået, glæde mig over den kærlighed vi har til hinanden, give mig selv lov til at elske uden at tænke på forgængelighed, give mit bidrag til at vi får et rigt liv sammen.


Jeg ville gerne have afslutte denne beretning med et par kloge ord, men hvordan forklarer jeg at det liv som jeg lever nu, er som før, og alligevel anderledes. Forskellen ligger for mig i den bevidsthed jeg har fået ved at gennemleve og at nedskrive det der er hændt mig i de år der er gået, det har hjulpet mig utroligt meget til at få overblik, til erkendelser jeg ellers ikke ville havde fået, til at ville gøre noget selv og ikke bare vente på at livet kommer til mig .